”Sig nærmer tiden, da jeg må væk”
Og meget mere er der som sådan ikke rigtig at sige til det, lige nu. Efter 7 felttog til den indiske ambassade, hvor jeg efterhånden har medbragt min egen vægt i kontrakter og certifikater, er det endelig lykkedes at få udstedt et visum til volontørarbejde på en skole i Bangalore, der ligger i den sydvestlige del af landet.
Planen lyder som følger: Jeg fanger et fly i Kastrup Lufthavn d. 6/11, kl. 10:30, som med al sandsynlighed vil føre mig til Indiens tredjestørste by, hvor jeg skal deltage som hjælpelærer (i bl.a. engelsk og musik) på projektet Ananya Trust School.
Børnene på projektet kommer fra familier, der er økonomisk dårligt stillede (i nogle tilfælde måske direkte manglende), og skolens mål er at give dem en mulighed for at kunne udvikle sig personligt, fagligt og socialt og skabe grobund for, at de kan tage en uddannelse og træffe deres egne valg senere i livet.
Hvad der ellers kan siges på nuværende tidspunkt, er ret begrænset: Jeg har læst praktiske rejseråd, undersøgt detaljer, forhold og historie om Bangalore og Karnataka (den landsdel Bangalore ligger i) og fået mange gode råd med på vejen af folk, som har rejst i Indien, men hvordan alting ellers kommer til at blive ligger indtil videre hen i uvished. Derfor regner jeg med at alt det der med angst og overvældelse og ud-af-kroppen-oplevelser sikkert kommer til at ramme mig som en anden arts pyroklastisk flow, når man mindst venter det.
Tilbageturen finder sted d. 3/12 og i det tidsrum vil der følge yderligere 3 kapitler fra rejsen.
Planen lyder som følger: Jeg fanger et fly i Kastrup Lufthavn d. 6/11, kl. 10:30, som med al sandsynlighed vil føre mig til Indiens tredjestørste by, hvor jeg skal deltage som hjælpelærer (i bl.a. engelsk og musik) på projektet Ananya Trust School.
Børnene på projektet kommer fra familier, der er økonomisk dårligt stillede (i nogle tilfælde måske direkte manglende), og skolens mål er at give dem en mulighed for at kunne udvikle sig personligt, fagligt og socialt og skabe grobund for, at de kan tage en uddannelse og træffe deres egne valg senere i livet.
Hvad der ellers kan siges på nuværende tidspunkt, er ret begrænset: Jeg har læst praktiske rejseråd, undersøgt detaljer, forhold og historie om Bangalore og Karnataka (den landsdel Bangalore ligger i) og fået mange gode råd med på vejen af folk, som har rejst i Indien, men hvordan alting ellers kommer til at blive ligger indtil videre hen i uvished. Derfor regner jeg med at alt det der med angst og overvældelse og ud-af-kroppen-oplevelser sikkert kommer til at ramme mig som en anden arts pyroklastisk flow, når man mindst venter det.
Tilbageturen finder sted d. 3/12 og i det tidsrum vil der følge yderligere 3 kapitler fra rejsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar