Del 2 ~ Foerste uge paa Ananya

Utrolig mange ting er sket paa utrolig kort tid. eller saadan foeles det i hvert fald. Da jeg efter ni timers selskab med Britsh Airways landede i Bangalores lufthavn var kl. 5 om morgenen paa grund af tidsforskellen, og alting virkede ret konfust. Den foerste del af Indien jeg stiftede bekendtskab med, var den meget grundige (nogen ville sige bureaukratiske) maade at registrere folk ankomne fra udlandet paa. Jeg havde allerede givet oplysninger til ambassaden omkring dette og hint, og i lufthavnen var der to gange paskontrol paa vejen ud, samt udfyldning af "indrejsepapir", der praktisk talt indeholder alle de informationer, man har givet andre steder. Jeg har talt med et par af folkene paa ICDE-kontoret og fik at vide, at stillinger, hvor kontrollerende papirarbejde indgaar, aabnebart er ret eftertragtede, fordi de giver god loen og er udtryk for en vis form for status.

De foerste to naetter brugte jeg paa et kristent collage, mens jeg sov skyrusen ud og proevede at forberede mig mentalt til at moede et helt hav af ukendte ting. Det sidste er selvfoelgelig ret svaert, da man aldrig ved, hvad det er, man kommer til at opleve. Mandag blev jeg saa hentet af min kontaktperson Ramesh, og koert til ICDE-kontoret, hvor jeg moedte en hel del andre, der var kontaktpersoner for volontoerer og fik en bog ved navn "saadan laerer du kannada paa 30 dage". Der er utrolig mange sprog; mindst eet (jeg bruger den gamle stavemaade, fordi tastaturet ingen accenter har) for hvert af omraaderne i Indien, og i Karnataka taler de kannada, hvis grammatik og fonetik ikke er saa svaer i sig selv, men hvis bogstaver skifter udseende naar man saetter dem sammen, og mange af ordene skal man boeje munden en hel del for at udtale; f.eks. naluvaththamuru, som betyder 43.

Samme dag blev jeg tilbudt en sightseeingtur rundt i Bangalore og fik begloet mange af hovedatraktionerne saasom raadsbygningen, byens stadion, monumenter osv. Den kollektive trafik er ret kaostisk og minder mest af alt om et gigantisk, tiloset hornensemble, hvor alle konstant bytter plads og spiller paa samme tid. Selve byen er enormt farverig, med kuloerte hindutempler, koeer (sommetider malede) der trasker rundt i gaderne, mennesker i brogede klaedninger, malerier paa mure ud til gaden, talloese reklamer med smilende eller forbloeffede ansigter i uhoerte stoerrelser, gadesaelgere der faldbyder bagvaerk, soede sager og mange andre ting, distrikter af forskellig alder og udseende vaevet ind i hinanden, forfald mellem spirtnye bygninger, tiggere mellem opstasede forretningsfolk, igangsatte bygerier ved siden af traditionelle monumenter og en hel del andre ting.

Da jeg ankom til Ananya, som projektet hedder, blev jeg introduceret til skolelederen Goerge (en utrolig flink og immoedekommende lille mand, hvis hoved baerer en vis lighed med nogen af de graeske vaser man undersoeger i old) samt de andre laerere og volontoere. De har alle sammen taget godt imod mig, og efter at vaere blevet vist rundt paa skolen, der er bygget i en gammel kokospalmeplantage, fik jeg gennemgaaet skema og regler; saa var alt det formelle klaret.

Da der desvaerre ikke er plads til, at jeg kan sove paa skolen, er jeg blevet indkvarteret paa et katolsk retreathouse eller pensionat (jeg ender aabenbart ofte saadan nogen steder), hvor jeg bor paa et lille lyseroedt og bordeauxfarvet vaerelse med Jesus nok til en halv livstid. Jeg har dog et bad, et vestligt toilet (de indiske sidder man pa hug paa) og et myggefrit omraade, saa jeg klager ikke.

En af de mange ting, jeg ikke vidste da jeg tog af sted var, at man spiser med haenderne (eller rettere sagt: hoejre haand) i Indien, hvilket til at begynde med er ret svaert. Jeg maatte indgaaende sidde og studere, hvordan de andre gjorde det, foer jeg opdagede, at man skal bruge sin tommelfinger til at skubbe maden ind i munden, mens de fire andre fingre bruges som en menneskelig ske. Jeg har vist faaet haand paa det nu, kan man sige.

En anden ting, jeg lige skulle vaenne mig til, er, at jeg fra den ene dag til den anden er blevet onkel til 49 boern saadan og uden videre. Det er af en eller anden grund den tiltaleform, boernene bruger, naar de taler til laererne og volontoerene. Lidt saert til at begynde med, men faktisk meget hyggeligt.

Den foerste uge her er gaaet hurtigt; boernene har to lektioner om dagen af 45 min. og bruger saa yderligere en del tid paa at lave lektier, goere deres community-omraader rent, lave lege og sommetider morgengymnastik. Der bliver serveret the to gange om dagen, og der er tre maaltider. Maden er virkelig god og helt uden koed, da det presser budgettet for meget.

De sidste par dage har vi bl.a. vaeret paa tur til planetariet i Bangalore, spillet volleyball og revet en midlertidig palmebladshytte ned (det var boernene virkelig hurtige til). Det regner rigtig meget, saa meget tid bliver brugt i klassevaerelserne (en hel del af dem bestaar af et traeskelet daekket til med sammenflettede palmeblade og pressinger), og der er af samme grund rigtig mange myg.

Der er desvaerre ingen musikundervisning, instrumenter, eller musiklaerere, saa det bliver jeg noedt til at planlaegge selv sammen med de andre volontoerer. Jeg har taget min melodika med, og hver gang jeg hiver den op af tasken for at spille, vil stort set alle gerne proeve og helst paa samme tid, hvilket godt kan vaere lidt problematisk. Indtil videre er mit indtryk af mange af boernene at de er utrolig gode til mange ting, men desvaerre ogsaa meget utaalmodige. Derfor optraeder saetningen "Uncle, uncle, my turn, uncle" rigtig mange gange, hver gang vi har en jamsession.

I aften tager jeg ind til byen sammen med Edd, der kommer fra England og har vaaret her i to uger, for at se mig omkring og finde et sted at faa en lille oel.